Natur- og Balancecoach v/Heine Jaaks

“There is something about the outside of a horse that is good for the inside of a man” (Winston S. Churchill)

Det si´r de….

Hestecoach – mine erfaringer

Jeg vil nedenunder prøve på at give et indblik i min oplevelse af at være til hestecoach.

Inden oplevelsen:

Jeg har altid synes, at heste er nogle fascinerende dyr. Flotte og stærke. Men er også lidt bange for dem. Jeg har prøvet at få en træktur og sagt goddag til heste. Ellers har jeg ingen kendskab til heste.

Jeg havde hørt, at handicappede havde haft gavn af at ride på heste og kontakten med heste. Ligeledes havde jeg set et program ”Mit frirum” på TV2 med Marianne Floormann, hvor hun viste, hvordan hun kommunikerede med hestene uden at tale til dem. I programmet viste hun en journalist, hvordan journalisten kunne få hesten til at gå i skridtgang, og andre tempi, og stop ved at sende energi og tanker, om det hun ville have hesten til. Og det gjorde hun!!!

Set i lyset af mine egne handicaps/diagnoser og udfordringer, tænkte jeg, om jeg måske kunne have gavn af ovenstående.

Samtale med mentor:

Derfor spurgte jeg Jmin mentor, om det var muligt at komme ud og ride. Han fortalte om en han kendte (Heine), som havde heste og kunne det samme som Marianne Flormann. Han spurgte, om jeg var interesseret i at komme ud til ham. Det sagde jeg ja til, da jeg synes, det kunne være meget spændende at prøve.

Han spurgte om det var i orden at en anden borger også tog med ud, og det synes jeg var super. Jeg kender hende godt og hun er åben overfor ting og jeg var rolig over, at hun ikke ville være negativ, om det, som vi skulle opleve.

Forventninger

Jeg regnede med, at vi skulle ud og ride lidt, men ellers prøve at få hesten til nogle forskellige ting. Lidt ligesom i tv-programmet med Marianne Flormann.

Oplevelsen

Vi tog ud til Heine. Det lå et stykke ude på landet, og der var fuldstændig ro derude. Kunne kun hører fuglene kvidre og mærkede bare solen og naturen. Det var meget beroligende for mig. Heine havde et par hunde og efter en kort intro, gik vi ud og hentede hestene på marken. Jeg er lidt bange for heste, da de er store og stærke og kan sparke. Men jeg er også den type, at hvis én, som jeg kan mærke har styr på tingene og ved hvad han gør, så har jeg tillid og springer ud i det. Derefter gik vi ind i stalden, hvor hesten blev bundet til grinden og stod ellers i rummet. Heine fortalte lidt om, at han havde oplevet en del ting i hans liv og var gået ned 2 gange med stress. Han viste os, hvordan han kommunikerede med hesten, og hvordan hesten viste ham forskellige reaktioner, og hvad det betød. Han viste os, hvordan han kiggede på hestens forben og fik den til at løfte benet, uden han viste tegn eller fortalte hesten, hvad den skulle gøre! Ligeledes fortalte han om, at heste er byttedyr, og at de gerne vil være en del af en flok. Hesten ville invitere os til at være en del af dens flok, og vi kunne invitere den ind i vores flok. Det ville give os muligheden for at kommunikere med hinanden. Han sagde, at vi også ville kunne få hesten til at løfte forbenet. Derefter spurgte han, om vi ville hen til hesten og mærke og kommunikere med den.

Jeg gik hen til hesten og aede og kløede den. Jeg prøvede at åbne op i min krop og mit sind, også skete der pludselig noget. Hesten svarede tilbage med ro og afslapning og en fuldstændig accept af mig. Jeg var god nok, uanset hvad jeg havde med i ”bagagen”! Der væltede en masse følelser op i mig, og i samspil med Heine, fortalte han om de tegn hesten gav, og hvad de betød. Tårerne trillede. Heine spurgte også indtil nogle ting han kunne se i mig, og det gav en utrolig berigende kommunikation imellem os. Jeg kunne sætte ord på det som foregik inde i mig, de følelser og oplevelser jeg har oplevet. Det var helt fantastisk, hvordan jeg ikke var bange for at blotte mig overfor hesten og de andre (Heine, Lise og Jan). Jeg var fuldstændig rolig. Jeg vidste og kunne mærke, at hesten stadigvæk accepterede mig, selvom jeg havde de følelser, oplevelser og tanker, om f.eks. at jeg ikke er god nok. Hesten ville stadigvæk være en del af min flok, og den ville gerne have mig i sin flok. Den kiggede ikke undrende på mig eller du er da dum og tænke at du ikke er god nok! Den var bare fantastisk. Der var bare skabt et bånd mellem os, og jeg kunne fortælle den alt! Jeg havde brug for en støtte i mit liv, og jeg spurgte ubevidst om den kunne give mig det. Lige pludselig mærkede jeg også en kæmpe pæl stå mellem hesten og mig. Den gik ned i jorden og op i himlen. Den var så robust og stærk, at hvis der kom en orkan eller tornado ville vi blive stående – Hesten, pælen og mig. Uanset om hesten eller jeg lænede os op ad den ville den ikke flytte sig. Jeg havde pludselig rejst mig fra det træ, jeg var faldet ved og havde fået en ny støtte i pælen og i hesten. Det var en stærk oplevelse. Jeg var på ingen måde bange for hesten heller ikke for at den trådte mig over tæerne, når den bevægede sig. Jeg fortalte, hvor jeg stod henne, og når den så flyttede sig lidt, gik den udenom mig!

Den anden borger var den næste som skulle prøve. Hun virkede lidt bange for at gå tæt på hesten, og vidste ikke helt hvordan hun skulle gøre. Men der gik ikke lang tid, så havde hun også kontakt og kommunikation med hesten og Heine. Hun havde svært ved at sætte grænser. Hesten reagerede prompte. Den begyndte at tygge på hendes hår og trøje. Hun grinede af det og gjorde ingenting. Her hjalp Heine med at fortælle om hestens reaktioner og hvad hun gjorde. Efter kort tid var det meget tydeligt for hende, hvad hendes problem var, og det gik op for hende, at hun også i sit øvrige liv, havde svært ved at sætte tydelige grænser. Det var en utrolig oplevelse. Hun fik hesten til at løfte sit ben 2 gange, bare ved tankens kraft!

Bagefter spurgte Heine om jeg også ville prøve at få hesten til at løfte sit ben. Det ville jeg gerne. Jeg gik hen til hesten og prøvede. Det lykkedes ikke for mig. Heine sagde, at hesten var forvirret lige nu! Det overraskede mig, for jeg havde jo første gang været så god til at kommunikere med hesten! Så jeg tænkte, hvad sker der lige nu? Der kunne jeg mærke, at jeg havde en stor trang til, at ville have et knus af hesten, og det sagde jeg . Også gik det op for mig, at jeg jo dermed gav hesten to forskellige informationer på en gang! Det kunne den ikke finde ud af!!! Trangen til knuset var stå stor, at jeg gav slip på, at jeg skulle præstere, og få den til at løfte benet, også skal jeg love for, at jeg fik et kæmpe knus af hesten, og hesten var ikke længere forvirret – heller ikke jeg! Det var så fantastisk en oplevelse. Jeg lavede en fejl, hesten reagerede, jeg blev klar over forvirringen, jeg korrigerede, og hesten kunne stadig lide mig, og sagde ikke, at jeg var dum i hovedet over at lave den fejl. Den elskede mig alligevel og ville stadig have mig i sin flok!

Det var en fantastisk læringsmetode, til at blive konfronterede med sine vanskeligheder og problemer, uden at blive jordet, vurderet, set ned på, gjort til skamme og alle de følelser, man kan opleve i samværet med andre mennesker.

Bagefter.

Jeg havde det så fantastisk bagefter. Jeg var på den ene side helt høj, og på den anden side helt rolig og stærk. Stærk i sind og krop. Jeg var så naturlig tilfreds og glad. Jeg gik derfra med oprejst pande.

Det var så fantastik, at have kunnet øvet sig på nogle ting, uden at ”slå sig”! Både fysisk og psykisk. At kunne åbne sig op, og kigge på det, som er svært, og komme styrket ud af det!

Jeg vil rigtig gerne, at jeg ville kunne få muligheden for at komme derud igen, og få et forløb med hesten og Heine. Jeg er sikker på, at det ville kunne give mig rigtig meget, og at jeg ville kunne blive mere opmærksom på mine udfordringer, og måske få ryddet op i mine følelser og den ”bagage” jeg har med!

(Anonym, kommunalt samarbejde)


 

“Det er SÅ vigtigt, at en diagnose ikke bliver et menneskes samlede identitet. En diagnose er nemlig et negativt stempel indadtil og udadtil, og den umiddelbare tryghed, den kan give nogle ved at få sat et navn på deres ubalance (for så kan man gøre noget ved det, og ved virkelig lige hvor skoen trykker – eller?) er ofte slet ikke dækkende for de ressourcer og talenter, de rummer. Vi er alle sjæle på en udviklingsvej. Godt, der er mennesker som Heine, der har modet og indsigten til at se bagom.”

Dorthe Lindgaard Thomsen


“Hej Heine, Jeg så lige artiklen om dig i Ekstra Bladet og tænkte, at jeg lige ville skrive og sige tak for den hjælp, du gav mig i Viborg – det hjalp mig i behandling for mit misbrug. Jeg har de sidste 3 år og næsten 9 måneder været “clean” for alkohol og stoffer. Du gav mig muligheden for at få det liv jeg har i dag. Bor i Vejle nu sammen med min kæreste. Går til NA møder en gang om ugen og er ved at tage en HF på VUC i Vejle for at tage på seminariet til sommer for at få en pædagog uddannelse. Alt den medicin jeg var på i Viborg har jeg fået smidt, og lever faktisk uden noget af det i bedste velgående. Er i dag også helt ude af kommunale socialhjælps system. Har fået et godt og produktivt liv, hvor jeg er glad og tilfreds hver dag. Den proces startede i Viborg, da du blev min mentor og jeg vil gerne sige tak for startskubbet, der fik den her proces jeg har været igennem i gang. Så tak Heine. Tænker tit på det var sammen med dig alt det gode, jeg har i dag, startede.”

Mvh Thorfinn


“Heine er rigtig god at snakke med, også hvis man har en trist dag. Han har lagt øre og tid til én – han er fantastisk og et rigtigt godt menneske .

Tak for din gode måde at få folk godt videre i livet . Heine fortjener at komme i medierne og bevise hans gode måde at hjælpe folk videre på virker.”

Kh din gamle kollega Pia fra Grundfos


 

“Jeg er selv under Heine Berg Jaaks, og det han har gjort, er mere end nogen psykiater eller læge har været i stand til. Det er nemmere for dem at lægge låg på menneskerne med medicin, men det gør så, at man ikke kan udvikle sig og ikke kan mærke sine følelser, og jeg er mega taknemlig for at få Heine som mentor. Det er snart et år siden, jeg fik ham, og han er perfekt, da han er en person, der giver én tryghed, og som samtidig kan presse én ud i noget, som man så også bliver tryg i. Man bliver hørt på og bliver stillet spørgsmål, så man tænker over det man siger og andre svarer, for førhen opfattede jeg tit, det andre sagde, som negativt ment, men hvis man så spurte “hvad mener du med det”, kunne det betyde noget helt andet. Jeg ønsker at flere, som har det skidt, finder deres vej frem – det gjorde jeg og tusind tak for det, Heine”

Mvh. Lars


“Hold da op…Jeg er stadig helt fuldstændig rundt på gulvet så mine følelser hænger helt uden på tøjet….

Det at være ude ved Heine Jaaks i går og mærke hans hests energi-felt og mærke hvor stærkt det egentlig var, gjorde at alt havd jeg har været igennem de sidste par år bare væltede frem i mine tanker og tårerne væltede bare ud…

Jeg har prøvet det med heste før, og det giver mig en indre ro til at tænke på én ting ad gangen og bare kæmpe videre…

Mange tak, Heine, for den fede oplevelse, som jeg havde oplevet før, men det er ihvertfald noget jeg godt kunne tænke mig at bruge nogle gange på, da jeg ved, hvad heste kan gøre….” (Anonym)


“Sidder og nyder min aftensmad. Har idag haft en oplevelse ud over det sædvanlige. Sidder stadig og vender og drejer oplevelsen i mit hoved. Har lidt svært ved at sætte ord på det.

Jeg har aldrig haft dyr som barn og heller ikke nu. Valgte at tage med ud til Henes heste, da jeg faktisk aldrig har været i nærheden af en hest. Jeg er noget skeptisk på vej derud og da vi træder ud ad bilen.

Da vi har været omme og se tippien – fantastisk flot – inkl. bitte små killinger, går vi over til hestene. Da Heine tager hesten ud sker der et eller andet og jeg bliver utrolig følelsesladet. Med andre ord, tårerne finder vej – og de kan ikke finde vej tilbage. Det var mere end jeg lige kunne klare og jeg går ud og får luft. Jeg ved ikke hvad der sker men resten af tiden oplever jeg følelser og ting med hesten, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg har det altid meget varmt, men jeg hunde-frøs.

Jeg oplevede en connection med hesten, som jeg aldrig har oplevet med noget andet levende væsen. Det føltes, som om den kunne læse mig, mine følelser og hvad der foregik inden i mig…..” (Anonym)


 

Hej Heine.

Jeg har fået lyst til at dele med dig, hvad jeg har taget med mig ude fra dig og – måske især samværet med – Snuppi 🙂

Jeg har ikke i mange år haft noget med dyr at gøre. De er søde at se på og kan være hyggelige at snakke med, hvis fx en hund trænger sig på. De siger mig ikke så meget. Men så mødte jeg Snuppi! Sikke en fantastisk, surrealistisk oplevelse <3 Der findes ingen ord, som helt kan ramme den oplevelse. Jeg var meget meget stolt af mig selv over, at jeg havde formået at være så åben og klar til at kommunikere med ham. Trods angsten for at gå ind til ham 🙂 Jeg er dybt fascineret over din viden om hestesprog og taknemmelig over, at du gjorde det muligt med din tolkning, at jeg selv kunne oversætte Snuppis tegn til mig. Men det som er sket inden i mig efterfølgende er, at Snuppi er fx med i mit åndedræt, når jeg begynder at holde vejret eller trække det meget overfladisk, så dukker der et billede op af Snuppi med lyd på, så jeg kan høre ham trække vejrer DYBT ned maven 😀 Tak siger jeg så 🙂
Allerede fra starten kunne jeg måske en mere stålsat kerne – ikke så meget tvivl. Og lige nu sidder jeg imellem flyttekasser og pakker mine ting ned. Jeg tog teten overvandt min angst og fik taget en snak med min partner, som endte i at vi kan skilles som venner. Jeg havde aldrig fået taget mig sammen uden, at jeg havde haft billedet og følelsen af Snuppi som bed mig i brystet og efterfølgende måtte bede ham bestemt om at lade være. Den følelse af nej-tak har det billede af Snuppis hoved og følelsen af hans tænder igennem stoffet.
Jeg har lært en vigtig ting mere. Dyr har en sjæl, som kan sætte dybe spor i et menneskes hjerte! Jeg har været vidne til det mange gange, men jeg har aldrig prøvet at savne! et dyr, at længes efter at stå der i stalden igen og massér ham 🙂 det er faktisk ret smukt! Jeg vil bære denne oplevelse med mig resten af mit liv, som et oplevet mirakel 🙂 Alt stemte. Tiden, stedet, energien, min indstilling osv.

Tja Heine, ord er kun fattige. Jeg synes slet ikke, at min mail sådan rigtig beskriver, hvor stort min oplevelse ude ved dig og Snuppi var. Men nu har jeg forsøgt at dele den alligevel. Vil du give Snuppi et kram fra mig og sige tak! til ham, fordi han ville vise mig, guide mig. Jeg vil vove den påstand, at han hjalp med at få den autentiske Henriette frem – fordi jeg føler mig genfødt.

Tak for din tid og dit engagement og viden, Heine. I to vil komme til at hjælpe mange mennesker 🙂

Kærlige tanker Henriette/Hipse

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

*