Natur- og Balancecoach v/Heine Jaaks

“There is something about the outside of a horse that is good for the inside of a man” (Winston S. Churchill)

Links, Inspiration & lidt af hvert….

 

Artikel i Ekstra Bladet vedr. mit job som mentor ved Viborg Kommune…

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/heine-vi-toer-dykke-ned-i-lortet-med-dem/5384094


 LINKS TIL MINE PERSONLIGE INSPIRATORER – KAN VARMT ANBEFALES!

 

Way2Grow v/Ib Liin

Ib Liin er en af mine “gamle” venner som er en konstant inspirator! Tjek endelig hans hjemmeside ud…

Ib er bl.a. uddannet Master Coach mestrer derudover Enneagrammet og tilbyder ud over private coaching også events for firmaer samt personlighedsanalyser.


 

Sanseriet v/Joan Liin

Joan er en nær ven og altid inspirerende at være sammen med. Jeg kan bl.a. takke Joan for at give mig “startskuddet” til det job, jeg har idag!

Joan har adskillige uddannelser indenfor massage og healing og udbedrer både fysiske og psykiske ubalancer.

Tjek hendes blog!

 


 

 

TIL INSPIRATION/DISKUSSION OSV. FOR DE, DER HAR INTERESSE…. 🙂


 

DET MORFOGENETISKE FELT
…handler om det kollektivt ubevidste, som får informationer til at sprede sig på Jorden mellem artsfæller. Ifølge Rupert Sheldrake, (Ph.D., tidligere forsker ved The Royal Society, undervist på Clare College) forekommer der et fænomen i naturen, som han kalder den 100. abes teori. I året 1958 observerer et hold japanske primatologer et uspecificeret antal aber på øen Koshima. Deres føde er rødder som de graver op, og en af aberne taber en rod i en vandpyt. Aben samler den op og spiser roden. Da aben graver den næste rod op, så gentager den processen, hvorefter nogle af de andre aber begynder at gøre det samme. Da adfærden nåede abe nr. hundrede bragte det antallet op til over en tærskel, for da dagen var omme, gjorde alle aberne det samme. Og denne tillærte adfærd opstod derefter spontant i andre abekolonier på andre øer.
Sheldrake kalder princippet der ligger til grund for ovennævnte for “morfisk resonans”. Det vil sige, ting af samme form (morf) bringes i resonans og udveksler information. Videre siger han, at dette felt virker stærkest på dem, der mest ligner opfinderen. Han kaldte dette fænomen for morfogenetisk felt, hvor den samlede hukommelse for arten oplagres, og hvor informationerne overføres efter resonans-princippet. Jo større lighed, desto større resonans.
Hos mennesker har man vist virkningen af det morfogenetiske felt i forhold til bl.a. løsning af krydsord og matematik opgaver. De første som får en opgave løser den væsentlig langsommere, end når mange allerede har løst den. Det er også et velkendt fænomen inden for forsknings- og opfinderverdenen, at flere får samme ide/erkendelse på stort set samme tid – vel og mærke uden at kende til hinanden. Det har der været flere sager omkring, hvor nogen har beskyldt andre får at stjæle deres ide!

Kilde: Connie Kragelund, Nyhedsbrev, 9/1-2015


TREDOBLING AF BØRN OG UNGE PÅ NERVEMEDICIN FOR ANGST.

I løbet af 10 år er antallet af børn og unge, der får medicin mod angst tredoblet, selv om terapi virker lige så godt. Men det er hurtigere at udskrive medicin, fortæller ekspert.

I 2003 fik 1513 børn og unge mellen 10 og 19 år lægemedlet Sertralin udskrevet. Ti år senere var tallet vokset til 4393, viser tal fra Lægemiddelstatistikregisteret. Sertralin er det middel, sundhedsstyrelsen anbefaler som førstevalg til medicinsk behandling af børn og unge med angst. Også antallet af børn og Kortegaard, der gennem 30 år har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien under det offentlige sygehusvæsen.

Hun mener, det kan skyldes, at lægerne er blevet mere fortrolige med at udskrive medicin, men at en mulighed også kan være, at henvisningstallet til børnepsykiatrien vokser, samtidig med der er krav om, at der ikke må være ventetid.

– Man forventer at se en effekt hurtigt, og terapi tager alt i alt længere tid.

Men netop terapi er altid at foretrække frem for medicin, når børn skal behandles for angst, siger flere eksperter.

– Medicin bør aldrig være førstevalg, vi ved fra undersøgelser, at psykoterapi virker lige så godt på de fleste børn og unge og har bedre langtidsvirkninger, siger professor i klinisk børnepsykologi og leder af Angstklinikken i Aarhus Mikael Thastum.

Det bakkes op af Barbara Hoff Esbjørn, der er professor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet og projektleder ved Center for Angst ved Københavns Universitet.

– Der er lavet studier, hvor man sammenligner effekten af behandling med medicin og terapi, og effekten er den samme på længere sigt. Den rigtige psykoterapi skulle også gerne virke hurtigere end medicin – ofte ser vi begyndende effekt allerede efter nogle få gange.

Lisbeth Kortegaard gør også opmærksom på, at medicin udelukkende er symptombehandlende og ikke fjerner årsagen til, at barnet har angst. Samtidig med, at der kan være bivirkninger.

– Sertralin er et af de lægemidler, der kan give en øget selvmordsadfærd hos børn og unge, og vi kender endnu ikke bivirkningerne på lang sigt. Vi skal altid være forsigtige med at udskrive medicin, men især til børn og unge, fordi deres hjerner stadig er under udvikling.

Kilde: Af Cordelia Weber – 22/01-15,  Metroxpressunge, der får det antipsykotiske middel truxal, der bruges til at behandle angst, er steget fra 745 i 2003 til 1213  i 2013.

– Jeg har ikke det gyldne svar på hvorfor, men som jeg kender praksis, er tærsklen for at give børn og unge medicin generelt blevet lavere, siger speciallæge i psykiatri og ph.d. Lisbeth Kortegaard, der gennem 30 år har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien under det offentlige sygehusvæsen.

Hun mener, det kan skyldes, at lægerne er blevet mere fortrolige med at udskrive medicin, men at en mulighed også kan være, at henvisningstallet til børnepsykiatrien vokser, samtidig med der er krav om, at der ikke må være ventetid.

– Man forventer at se en effekt hurtigt, og terapi tager alt i alt længere tid.

Men netop terapi er altid at foretrække frem for medicin, når børn skal behandles for angst, siger flere eksperter.

– Medicin bør aldrig være førstevalg, vi ved fra undersøgelser, at psykoterapi virker lige så godt på de fleste børn og unge og har bedre langtidsvirkninger, siger professor i klinisk børnepsykologi og leder af Angstklinikken i Aarhus Mikael Thastum.

Det bakkes op af Barbara Hoff Esbjørn, der er professor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet og projektleder ved Center for Angst ved Københavns Universitet.

– Der er lavet studier, hvor man sammenligner effekten af behandling med medicin og terapi, og effekten er den samme på længere sigt. Den rigtige psykoterapi skulle også gerne virke hurtigere end medicin – ofte ser vi begyndende effekt allerede efter nogle få gange.

Lisbeth Kortegaard gør også opmærksom på, at medicin udelukkende er symptombehandlende og ikke fjerner årsagen til, at barnet har angst. Samtidig med, at der kan være bivirkninger.

– Sertralin er et af de lægemidler, der kan give en øget selvmordsadfærd hos børn og unge, og vi kender endnu ikke bivirkningerne på lang sigt. Vi skal altid være forsigtige med at udskrive medicin, men især til børn og unge, fordi deres hjerner stadig er under udvikling.

Kilde: Af Cordelia Weber – 22/01-15,  Metroxpress

Leave a Reply

Your email address will not be published.

*